Det blev et stille geocaching år —

I forhold til hvad der har været normen for nr65dk, 222 cacher blev det til i 2011, og det skal da ikke være en hemmelighed at vi her i huset synes at; geocaching i Danmark har udviklet sig i en noget forkert retning, med fraktionering, mudderkastning, alt for meget fokus på statistik og de deraf følgende cacher der kun er lagt for at kunne finde så mange cacher som muligt på så kort tid som muligt og bagefter ikke kan huske den ene cache fra den anden, og det er trist.

Tilgengæld blev det til et sølvbryllup, en konfirmation, et fortvivlet forsøg på at få indhentet forfaldet på huset, fruens 25 års jobjubilæum, mit moderselskabs 25 års jubilæum, diverse koncerter og en fantastisk masse andre ting, bl.a. har undertegnede igen fået gang i hobbyfotografiet og har blandt andet  været med til at starte Ry fotoklub (den var nu nok blevet til noget uden mig også men alligevel).

Hvad jobbene angår så holder fruen på med at at futte rundt i et mindre dansk teleselskabs kantine, og sørge for at gæsterne får hvad de skal have, af kaffe og kage. For mit vedkommende er det så stadig at sørge for at der er noget i kølerummene rundt om i Østjylland.

This entry was posted in diverse, familie, Geocaching, Hjemme. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.